Halv ni mødtes vi med guiden og chaufføren på hotellet og kørte den korte vej til Royal Palace Museum. Det er her den kongelige familie boede, da der var kongedømme i Laos. Det bliver også betragtet som helligdom, så på med det nyindkøbte skarf – ærmerne på min bluse var lange nok. Kim havde taget konsekvensen og taget lange bukser på, trods de mere end 30 grader.
Huset er bygget i 1904 og de sidste kongelige blev sent på “genopdragelseslejre” i 1975 da kommunisterne overtog landet.
Herfra gik vi til en form for frilands museum med små arbejdende værksteder og ikke mindst kølig drik i haven. Jeg tror lemongrass-te er min nye favorit, både kold og varm.
Inden dagens program sluttede med frokost på et hotel i nærheden besøgte vi Wat Xiengthong, der er et klassisk Luang Parbang tempelkompleks. Der var både et begravelsestempel og et almindeligt tempel.
Et par timer til en lur og hvad man ellers kan finde på og vi er klar til et par timer med landsby liv. Først besøger vi et værksted hvor de dels laver papir af mulbery-bark. Alle processer foregår i hånden og så er det selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag. Da barken er færdig vasket bliver der lagt kronblade fra fx bourgonvilla og andre grønne blade i formen, inden rammerne sættes til tørre i solen. Bladene fra mulberytræet bruges til at fodre silkeormene. Hele processen fra æg til færdige silketørklæder foregår også med håndkraft. Det tog kvinderne 2 dage at væve et tørklæde på 2 meter af det mest fantastiske silke garn, men jeg tænker ikke vores arbejdstilsyn vil acceptere bl.a. farve metoderne.
Så var det tid til en barci-ceremoni, som er traditionelt i budistiske lande. Det er en velsignelse af nye børn, ægteskaber og meget andet, bl.a nye gæster. Det hele slutter med at man får bundet snore om håndleddene som skal holde det onde ude og det gode inde, og en servering af “offergaver”. Vi fik lidt frugt, noget banan-ris-konfekt, ris kager og Kim fik en lao-lao whisky med nogle af de kvinder der bandt snore på os. Det var en rigtig fin oplevelse.
Mandag mødtes vi med guiden lidt over 8, og kørte til The Living land Farm, Laos hvor de dyrker sticky ris uden brug af maskiner. Vi så alle processer i risdyrkningen (og nogen af os prøvede også lidt af det).
Stedet drev desuden en engelsk-skole hvor landsbyens børn kunne komme og få intensiv engelsk undervisning- det synes jeg er meget sympatisk!
Dagens sidste program var en tur ud til en pentang-bane i nærheden. Jeg tror der var 10 baner og en form for traktørsted. Der blev serveret lokal øl (med isterninger i) og lidt revelsben og vi spillede pentang med guiden og chaufføren. Det er en meget populær sport herude.
Aftenen sluttede på en lokal restaurant (der nærmest lignede en garage – i hvert fald ikke et sted vi ville ha’ gået ind) hvor vi fik Lao BBQ sammen med guiden. Det var meget smagfuldt og hyggeligt.
Se billeder her:
https://photos.app.goo.gl/8WjM1qB6153qG2uT7