17.- 18. marts: De 4000 øer.

Her i det sydlige Laos er Mekong selvfølgelig også vigtig. De 4000 øer ligger som små totter i vandet. De fleste er blot træer og buske, men enkelte af øerne er beboede. Bl.a Don Khone, hvor vi skal bo i nat.

Vi skal med båd fra The River Resort kl. 8. Guiden har arrangeret at hotelpersonalet kommer og henter vores bagage og bær den ned til båden. Det ville,også være helt udelukket at vi selv skulle,sørge for det. Det er en stejl, smal hønsestige vi skal ned af, men det lykkes da at komme ombord. Turen på tværs af Mekong tager et lille,kvarter, og guide og chauffør venter på os da vi kommer.

Et par timers kørsel og vi er fremme ved den båd der skal sejle os til Don Khone. Det tager et par timer. Der er virkelig smukt her omkring. Vi starter med at spise frokost på en lokal restaurant, og bliver så hentet af en tuk-tuk der kører os til vores hotel, så vi kan tjekke ind, og så er der ellers sightseeing på Don Khone fra tuk-tukkens lad.

Vi ser først Liphi-vandfaldet. Det er imponerende smukt, men ikke særligt højt. Vandet bruser gennem stenene og kommer fra alle sider. Også her har de en zip-line til dem der vil udfordre sig selv. En anden attraktion her på øen er en forladt jernbane, det var nu “bare” et gammelt rustent lokomotiv og 10 meter skinner. Hotellet vi bor på ligger lige ud til floden, og her er meget dejligt. Det virker som om det er en helt ny værelses bygning Der lige mangler den sidste finish, men vi overlever at der ikke er knager på badeværelset eller toiletrulleholder😂

Vi spiser på hotellet, de har en terrasse helt ned til floden, hvor man kan sidde.

I morgen venter flere vandfald og Cambodja.

Vi har aftalt med guiden at vi skal afsted kl. 8.30. Allerede kl. 8 står hotelfatter på vores veranda, for at bringe vores bagage ned i den båd der skal sejle os til fastlandet. Båden ligger neden for hotellet, så det er dejligt nemt at gå til. Vi sejler en halv times tid op ad floden og lægger til i en travl havneby; Ban Nakasang. Det er åbenbart her at alle der bor fast på øerne, får klaret deres daglige fornødenheder.

Chaufføren står klar og venter på os og vi er hurtigt på vej.

Khone Phapheng er målet. Det regnes for at være det største vandfald i Sydøstasien. Ikke på grund af højde, men bredde. De lokale kalder det Asiens Niagara. Smukt var det.  

Desværre havde Kim det rigtig skidt, så det var kun mig der oplevede det. Han brugte tiden på at drikke en masse vand og sidde på en bænk i skyggen.

Så blev kursen sat mod Cambodja, og både udrejse fra Laos og indrejse i Cambodja gik smertefrit. I “ingenmandsland” stødte vores nye guide til og slæbte vores bagage til den nye bil. Vi fik taget afsked med de to der har været med os siden vi kom til Pakse.

Dagens mål er byen Prehar Vihar, det tog et par timer at køre, og vi er tjekket ind på et fint hotel, som gør det ret meget i træarbejde.

Find billeder her: