19. – 21. marts: Siem Reap
Efter en god nats søvn, er vi klar igen. Det er en kinesisk restaurant der er på hotellet, og det tager “en krig” at få morgenmad, der skal bestilles fra et menukort, det meste er forskellige varianter af nudelsuppe, men man kan få en omelet med flutes til, og det bestiller vi – mest for at få brødet og en kande te. Nå men vi nåede da lige akkurat at blive færdige, så vi kunne være klar til det aftalte tidspunkt.
Vi skal se Koh Ker templerne, inden vi fortsætter til Siem Reap.
Det var hovedstad i imperiet år 928-944. På den tid var hinduismen den fremtrædende religion. Stort set alle statuer og andre kunstgenstande er blevet stjålet fra templerne. Nogle er blevet fundet, og kan ses på museer i Phnom Penh og ude i verden. Imponerende at der på den tid har været så dygtige håndværkere.
Vi er pga. en fejl på hotellet blevet opgraderet til et kæmpestort luksushotel, så vi bor nærmest som konger og baroner.
Om aftenen skal vi til et Apsara dinner show på et nærliggende hotel. Apsara er en traditionel cambodjansk dans.
Torsdag den 20. marts er vi (mere eller mindre) klar til en hel dag ved Ankor. Heldigt for os, er det en “halv kold dag”. Vores guide er meget vidende og både han og chaufføren er meget omsorgsfulde. Guiden får det ordnet sådan at vi til et af templerne kan blive kørt i tuk-tuk, så vi slipper for at gå de tre km derind, og ved Ankor Wat, får chaufføren lov til at køre helt ind, med henvisning til at han har en meget dårligt gående passager. Sikkerhedsvagten kom og tog billeder af Kims ben😀.
Hold nu op hvor var det hele imponerende. Jeg er fuld af beundring over at de har kunnet bygge sådan i 1200-tallet. Vil I vide mere om Ankor, så må I google det, det vil gå,for vidt at begynde at beskrive det her.
Fredag har vi holdt en fridag her i Siem Reap. Vi har været på marked – nuppede en Tuk-tuk her på hotellet – og fik købt lidt souvenirs. Vi planlægger at tage ind og spise på deres nat-marked i aften.
Billeder kan ses her: