Tirsdag den 24. marts bliver vi hentet på hotellet af vores chauffør. Der er ca. tre timers kørsel fra Phnom Penh til Sihanoukville, hvorfra vi skal sejle til øen Koh Rong.

Vejene er fine, og vi kommer godt frem. Chaufføren ringer til det selskab der står får sejladsen, og der kommer en mand og henter os. De har et kontor på kajen, hvor vi kan sætte vores bagage, mens vi går ud og finder noget frokost. Vi finder en lille bod, der sælger pizza-agtige sandwich, så det kaster vi os over i mangel af bedre.

Kl. 13 er vi tilbage på kontoret, og bliver bedt om at følge med ud på molen. Der kommer en båd, hvor der vel er 30 pladser, og på forunderlig vis får de også plads til al bagagen.

Men høj fart sejler vi mod øen, det tager en halv time til 3 kvarter, så lægger de til med spidsen til en mole. Der er nogle få der skal af her, vi andre skal videre til næste stop som vel er 5-10 minutter væk. Her er heller ikke meget komfort, ikke engang et håndtag at holde i, men fire raske fyre stod klar til at gribe en, og sikre man kom i land. 

Det ene ferieresort efter det andet ligger som perler på en snor, og personale fra de forskellige steder stod klar til at modtage os og ikke mindst sørge for vores bagage. Uden at vi skulle gøre eller sige noget, meddelte den flinke mand, at han havde vurderet at vi ikke kunne gå langs stranden, så han havde rekvireret en bil til os. Ind imellem bliver vi overraskede over, hvad Kims stok kan udrette.

Det tog ikke 5 minutter at køre til resortet, og vi blev tjekket ind. I øvrigt det eneste sted, hvor det er blevet kommenteret at vi jo skulle have været her i november.

Vi bliver godt installeret i vores luksustelt, og efter en lur er vi klar til at teste vandtemperaturen i den Thailandske Golf – og den er godkendt.

Vi indtager aftensmaden på resortets restaurant.

Tirsdag den 25. marts

Det er nærmest overskyet. Det har også tordnet i nat, men jeg tror ikke der kom regn. Det kan nu noget specielt når man kan sidde med sand mellem tæerne og spise morgenmad. Der sidder et ungt par i restauranten da vi kommer derop, og tro det eller la’ vær’ de var også danskere, på vej hjem fra 3 ugers rundrejse i Vietnam.

Kim har bestilt tid til massage- det foregår på et af de andre resorts, så vi går derover og spiser frokost, inden han skal æltes.

Her er mulighed for at låne paddelboards, og det virker lidt mere attraktivt at prøve det her på lavt vand der vel nærmest er over 25 grader, end hjemme i Skærbæk Lystbådehavn, hvor vandet sjældent kommer over 15 grader. Nu er det prøvet, og jeg må bare sige til Natascha (min fysioterapeut) at vi vist må arbejde lidt mere på det der med balancen 😂🏄‍♀️. Det lykkedes mig at falde i vandet fra knæstående position, og også lande, så jeg fik vredet mit ene knæ. Meget træls, det er tæt på jeg lige nu går lige så dårligt som Kim.

Onsdag den 26. marts:

I dag har jeg været til massage, efter Kims oplevelser i går valgte jeg (for at passe på min ventil og slange) fod massage og ansigts skrub. Det var som at komme i himlen, og både arme og ben fik også en tur.

Det kan godt virke som om der er en byge, måske med torden på vej, men nu må vi se.

Torsdag den 27. marts:

Så lakker det alvorligt mod enden. I morgen er eventyret endegyldigt slut. Vi skal med speedbåden kl. 10. Jeg har lige været i receptionen for at tjekke tidspunktet. Der står lidt forskelligt i vores papirer, men den søde dame i receptionen mente at det var nok et levn fra den aflyste rejse. De sender deres folk ned efter vores bagage kl halv ti i morgen (og vi skal nok være klar med drikkepengene), og så skulle vi bare komme i receptionen, så ville hun følge os til færgen.

Kim har det igen småskidt, det er vist meget godt vi skal hjem nu.

Vi har lige taget den sidste svømmetur i det klare grønne vand, stort set pakket kufferterne så …

Billeder lige her:

https://photos.app.goo.gl/BJeGuMebyKa2yKnKA